I starten af juni inviterede diakoniudvalget i Haderslev stift til fyraftensmøde med norske Kari Jordheim. Kari er studieleder på diakoniprogrammet ved ”VID vitenskapelige høgskole” i Oslo og har været med til at udvikle den norske kirkes diakoniplan. Så på flere måder arbejder hun i diakoniens maskinrum.
En af de store forskelle på den danske og den norske kirke, når det gælder diakoni, er, at den norske kirke har en plan for diakoni. Det har de haft siden 1988, men det er med revisionen i 2007 og opdateringen i 2020, at den for alvorlig tiltrækker sig opmærksomhed. I 2007 indarbejdes en definition på diakoni, som også inspirerer diakonien i Danmark:
Diakoni er kirkens omsorgstjeneste. Den er evangeliet i handling og udtrykkes gennem næstekærlighed, inkluderende fællesskab, værn om skaberværket og kamp for retfærdighed.
Og i 2020 kommer de 17 verdensmål med ind i diakoniplanen. Ikke alle verdensmål er nye for kirken, men verdensmålene er en fælles agenda, som alle andre også tilslutter sig. Det giver basis for samarbejde på tværs af organisationer og af landegrænser.
Kari trak fire hovedlinjer frem fra den norske diakoniplan, som hver på sin måde udgør en vigtig del af det diakonale arbejde.
- INKLUDERENDE FÆLLESSKABER: Det vil sige fællesskaber baseret på ligeværd og gensidighed. Alle i fællesskabet er medarbejdere, hvis bidrag anerkendes og værdsættes. Det kan være en stor opgave, at få det til at ske, men når det lykkes, vil man opleve, at alle i fællesskabet beriges.
- FRIVILLIGHED: Diakonien i kirken er afhængig af frivillige. Spørgsmålet er, hvordan vi laver gode rammer for frivillighed? Hvordan kommunikerer vi om kirken, så folk får lyst til at være med?
- EMPOWERMENT: På dansk betyder ordet myndiggørelse eller selvstændiggørelse, og det handler om, at vi skal give magten tilbage til mennesker selv. Hvordan giver vi mennesker tilhørsforhold og kompetence til at udvikle deres egen stemme i fællesskabet?
- DIALOG: Vi skal respektere forskellighed. Det latinske ord respectare betyder ”se om igen”. Vi skal ikke forlade os på fordomme eller førstehåndsindtryk, men se om igen og være åbne overfor den enkelte. Og vi skal have tålmodighed til at vente på, at den anden bliver klar til at lukke os ind.
Der var mange andre vigtige pointer i Kari Jordheims oplæg, i samtalerne ved bordene samt i den efterfølgende paneldebat til fyraftensmødet. Og så har jeg slet ikke nævnt den blanding af selvfølgelighed og realisme Kari præsenterede sine pointer med, som i sig selv er et studie værd.
De mange input fra fyraftensmødet er ikke fordøjet endnu, men jeg håber, at ovenstående kan give andre lyst til at blive klogere på diakoni. Hvis du vil kigge nærmere på den norske diakoniplan, kan du læse eller downloade den her: Den norske kirkes plan for diakoni 2020