Vi trænger alle til solstrejf
Et håndtryk der varmer vort sind
Et venligt ord, som kan finde vej
til vort hjertedyb ind.
Skygger kan lukke sig om os
og storme kan tvinge os ned.
Vi søger at smile til verden,
der ikke skal, se hvad vi led.
Så møder os helt uventet
et solstrejf i form af et ord
et venligt ord, der som blomster
forjætter og dufter og gror.
Skyggerne viger til side,
og solstråler spiller i leg.
Så lidt skal der til, at hjælpe
et medmenneske på vor vej.