Solbriller på strand

På ferie med Folkekirkens Feriehjælp

Vi kender ikke fremtiden, men vi lægger alligevel planer for den. Sådan er det altid, men måske lidt mindre lige nu, hvor smittefare, kontakttal og forsamlingsforbud bestemmer vores adfærd og ændrer sig fra dag til dag. Alligevel har vi taget hul på planlægningen af Folkekirkens Feriehjælp i forventning om, at det på en eller anden måde vil kunne lade sig gøre at komme på ferie til sommer.

Det skyldes, at Arbejdsmarkedets Feriefond igen i år har indvilget i at støtte økonomisk, og at Samvirkende Menighedsplejer trofast leder projektet. Tak for det! Uden dem ville Folkekirkens Feriehjælp ikke være mulig. Vi ved nu også, at Kolding Provstis Menighedspleje får tilbudt plads til 6 familier og 2 rejseledere på ferien. Hurra for den bedste nyhed meget længe.

I år bliver det en frivillig fra Simon Peters sogn, der sammen med koordinatoren fra Kolding Provstis Menighedspleje skal være rejseleder på ferien. Vi har fået opfyldt vores ønske om ferie i uge 27 på Vigsø Feriecenter ved Hanstholm. Desuden er vi ved at se på mulige ferieaktiviteter. Når vi kommer lidt længere med planlægningen, skal vi have hjælp af provstiets sogne til at finde de deltagende familier på kontanthjælp eller lignende indkomst. Det kommer I helt sikkert til at høre mere om.

2 Replies to “På ferie med Folkekirkens Feriehjælp”

  1. Hej.
    Jeg vil høre hvordan man søger ferie hjælp i uge 27.30.31. Til min pige på 12 år og mig. Jeg bor selv med min pige og er på ydelseshjælp. Ville være skønt at kunne give hende en oplevelse. Vi har ikke prøvet det før. Jeg blev henvist til denne side.
    Vh Thea erdmann danielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *