Igen i år har Kolding Provstis Menighedspleje deltaget i Folkekirkens Feriehjælp, der er et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og donoren Arbejdsmarkedets Feriefond. Projektet er et tilbud om gratis ferie til børnefamilier på kontanthjælp eller tilsvarende ydelser.
Ud over undertegnede deltog en frivillig rejseleder fra Stepping Frørup sogn samt familier støttet af Sankt Nicolai, Skanderup, Simon Peter og Vamdrup sogne. Og så kom der en familie helt fra Falster for at deltage i ferien og udfylde de sidste pladser. På trods af at vi således i det daglige har rod vidt forskellige steder, og alle ikke på forhånd kendte hinanden, så fungerede ferien godt. Ja den fungerede endda særligt godt i år.
Når man som jeg har været med til Folkekirkens Feriehjælp i en årrække, kan man godt fundere lidt på, hvad det er, der virker og hvorfor. Vi kan som rejseledere planlægge og afstemme forventninger lige så tosset, vi vil. Og jeg vil til enhver tid hævde, at det har en eller anden effekt, for det rammer hele ferien ind. Der er bare ingen tvivl om, at den største faktor er familierne selv. Det er dem, der skaber indholdet og dermed motivet i rammen.
Det, at mange af familierne i år gerne ville fællesskabet og bidrog aktivt til det, gjorde ferien mere legende og let. I stedet for at være motor og motivator, kunne vi rejseledere sådan set bare gribe nogle af alle de bolde, der blev kastet op i luften og sørge for, at boldene blev spillet videre. Hen forbi Netto, så der blev indkøbt mad til fællesspisning. Eller hen forbi boghandlen, så der var friske Posca tusser til børnene.
Vi kastede selvfølgelig også selv nogle bolde op i luften, da det er et krav, at ferien skal indeholde naturaktiviteter. Derfor var vi på dagstur til Thurø og på gåtur i Svanninge Bjerge, hvor billedet stammer fra. Det kan så godt være, at det i første omgang udløser lidt brummen fra teenagerne, men når vi først er kommet af sted, bliver det glemt. Snakken går og vi har travlt med at opleve naturens forunderlige skønhed.