Ensomheden i Danmark vokser! Med coronaens indtog i vores hverdag og liv møder og mærker vi følelsen af ensomhed i højere grad end før. Men hvad ved vi om ensomhed? Hvordan taler vi om det? Og hvordan kan vi i fællesskab tage ansvar?
Ensomhed er en kompleks størrelse, som kan ramme os alle. Vidste du, at én ud af fire savner selskab ved deres aftensmåltid? Og at 44% vil tage imod en invitation til middag fra en, de kun kender flygtigt. Er du/I gode til at modarbejde ensomhed i sognet?
Haderslev Stifts Diakoniudvalg vil gerne sætte ensomhed på dagsordenen. Derfor inviterer vi til fyraftenmøde. Her kan du/I få ny viden, få inspiration og redskaber til jeres lokale arbejde, samt knytte nye netværk på tværs af stiftet.