Baggrund
Der kommer mange forskellige mennesker i vores kirker og sognehuse – heldigvis! Nogle af dem er mennesker med psykisk sårbarhed, der ikke altid tænker, reagerer og handler, som vi forventer. Ikke alle ansatte og kontaktpersoner i Kolding Provsti er udfordret og/eller belastet af at skulle rumme menneskelig sårbarhed i fællesskaber, men de, der er, har ofte en vanskelig opgave.
Formål
Workshoppens formål er at klæde ansatte og kontaktpersoner i Kolding Provsti bedre på til at forstå og håndtere menneskelig sårbarhed i fællesskaber. Klinisk psykolog Inge Vesterdal underviste deltagerne på workshoppen. Hun er privatpraktiserende psykolog og superviserer desuden sundhedspersonale, ledere og personale i folkekirken. Hun formåede derfor at tale ind i den folkekirkelige virkelighed med de situationer og værdier, der kendetegner os.
Brudstykker af læring fra workshop
Vi fik fra start slået fast, at det ikke giver mening at dele op i mennesker med og mennesker uden psykisk sårbarhed. Vi er alle på den samme tømmerflåde! Ingen mennesker går gennem livet uden at opleve psykisk sårbarhed. Der findes to slags: Den psykiatri nære der kommer af sygdom, og den eksistentielle der opstår i livskriser.
Kontakt indebærer grænser. Tænk blot på det at holde et andet menneske i hånden, som man gør, når man giver hånd. Det er to håndflader, som afgrænser hvert sit menneske, der støder sammen. I kontakten skal grænserne respekteres. Vi skal hverken over- eller underinvolvere os i hinanden.
Vi mennesker fungerer lidt som øer. Vi ser det samme, men fra hvert sit ståsted og med hvert sit perspektiv. Det, der fra den ene ø ser ud som et sekstal, ligner fra den anden ø et nital. Prøv at bygge bro imellem øerne og gå på opdagelse hos hinanden. Lad være med at flytte ind, men bliv lidt, så du lærer, hvordan der er på andre øer.
Der findes byrder og problemer. Sidstnævnte kan løses, men byrder skal bæres. Som mennesker kan vi ikke bære hinandens byrder, men vi kan tilbyde fællesskab. Selv i afmagten kan det være en hjælp at få følgeskab et stykke vejen. Fællesskab kan være helende.
Falder frimodigheden i et fællesskab, er det tegn på, at noget er galt. En mulig løsning kan være at skifte niveau i kommunikationen. Måske fungerer det bedre, hvis man skifter fra et personligt niveau til et mere generelt niveau? Eller måske skal man vente med at smede, til jernet er koldt?
Den store fortælling i kristendommen er fuld af historier om skrøbelige mennesker. Måske derfor vil vi som folkekirke så gerne rumme alle. Men heller ikke folkekirken kan ophæve tyngdeloven. Vi kan tilgive og sætte fri, men vi kan ikke ignorere.
Evaluering af workshop
11 sogne og 7 forskellige jobfunktioner var repræsenteret på workshoppen, hvilket viser, at udfordringen med menneskelig sårbarhed i fællesskaber er spredt både geografisk og på forskellige situationer. Til trods for spredningen gav det begrænsede antal deltagere en fortrolighed på workshoppen. Det bevirkede, at deltagerne spillede ind med egne oplevelser og spørgsmål, hvilket var med til at gøre undervisningen levende og relevant.
Workshoppen lå hen over frokost, så der blev en naturlig pause, hvor deltagerne fik mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden i mindre grupper. Det faldt i god jord, ligesom workshoppens begrænsede varighed fik en positiv kommentar med på vejen.
Der er ingen tvivl om, at menneskelig sårbarhed i fællesskaber er et kompliceret emne. Der findes ikke lette løsninger, og man er som ansat i høj grad nødt til at vurdere situationen fra gang til gang. Derfor kunne workshoppen heller ikke tilbyde det store kørekort, men med Inge Vesterdals hjælp er deltagerne godt på vej. Dels til bedre at forstå, hvad det er, der sker med menneskelig sårbarhed i fællesskaber. Dels til at sætte ord på, og sidst men ikke mindst til bedre at håndtere opgaven.
Tak til provstiudvalget og Initiativpuljen
Kolding Provstis Menighedspleje takker provstiudvalget for støtten fra Initiativpuljen. Den har gjort det muligt at hente en kapacitet som psykolog Inge Vesterdal ind til en smal workshop. Dermed har vi fået italesat et emne og fået fælles sprog for nogle udfordringer, som adskillige ansatte og kontaktpersoner arbejder med i deres daglige virke for folkekirken i Kolding Provsti.