på inspirationsmødet 19.05.21

Inspirationsmøde om besøgsvenskabet 19.05.21

Besøgsvenskabet er en vigtig indsats mod ensomhed. Det bekræftes ikke mindst af den voksende efterspørgsel på besøgsvenner her i coronatiden. Ugentlig kommer der mail fra min samarbejdspartner i Kolding Kommune med forespørgsler på nye besøgsvenner. Det er de mange kommunale medarbejdere, som besøger borgere i eget hjem, der bærer disse ønsker med videre. Og tak for det, for så har vi andre mulighed for at hjælpe.

Nu vil nogle nok mene, at coronatiden ikke er den bedste tid at starte besøgsvenskaber op i, og det er selvfølgelig rigtigt. Heldigvis kan et besøgsvenskab bestå af mange ting. Det kan fx starte som ugentlige telefonsamtaler, eller det kan bestå af gåture i det fri, hvor smittefaren er nedsat. Samtidigt ser vi ind i en umiddelbar fremtid, hvor mange af os er vaccineret og kan begynde at leve et andet lidt friere liv.

Det er også genåbningen, der gør, at vi nu kan invitere til inspirations- og årsmøde i Kolding Provstis Menighedspleje. Er du nybegynder, garvet eller bare nysgerrig på besøgsvenskabet, så kom og bliv klogere, når Helle Engelsborg Olsen fra Samvirkende Menighedsplejer deler ud af sine erfaringer. Det foregår onsdag den 19. maj kl. 16.00-19.30 i sognehuset i Almind. Du kan downloade en pdf af invitationen via linket herunder, men du skal ikke vente for længe med at tilmelde dig, for pga. restriktionerne er der kun 25 pladser.

Download invitationen til inspirations- og årsmødet her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *