Forårets inspirations- og årsmøde blev jo desværre aflyst, men nu prøver vi igen og håber, at du og mange andre har tid og lyst til at deltage. Vi har inviteret sogne- og sygehuspræst Birgit Fur, der har en lang række kurser og efteruddannelser i sorg, men også praktisk erfaring fra sit virke på sygehuset og i Sorggruppen for Børn og Unge. Hun vil holde oplæg om, hvordan vi møder mennesker i sorg.
Til inspirationsmødet følger vi myndighedernes anvisninger, og derfor vil der være afstand, håndsprit, fornuftig servering og hverken håndtryk eller fællessang, så vi kan passe på hinanden.
Inspirationsmødet finder sted onsdag den 16. september kl. 16.00-19.00 i Sognehuset, Bjert Kirkevej 43, 6000 Kolding. Det er gratis at deltage, men husk tilmelding til hrm@km.dk senest onsdag den 9. september.