Vi taler om den danske sangskat, men hvad er den egentlig? Måske vil de fleste af os lede efter den i salme- og sangbøger, men ifølge Iben Krogsdal findes den ikke i bøger. I stedet ligger den danske sangskat og lyser inden i hver enkelt af os. Den er sammensat af alt det, vi selv har sunget, og det vi har hørt andre synge. Vi er fulde af sangenes sprog og billeder, og de kan vækkes i os af udefra kommende impulser, hvad enten vi hører radio, læser eller taler sammen.
Det, vi synger, er koncentreret sprog indlejret i rim og rytmer. Det er en del af os på en måde, som er svær at forstå. At det har en ganske særlig plads, kan iagttages hos demente. Her bliver hverdagen mere og mere usammenhængende og forvirrende, mens den indre sangskat består. Ord, rim og rytme kommer ubesværet i den rigtige rækkefølge, og sangsproget kan være det sidste sprog, de mister.
Iben Krogsdal har skrevet salmer, siden hun var barn. Det var mest for sin egen skyld, men for 12 år tog hun mod til sig og sendte sine tekster til nogle komponister. Ikke alle blev taget lige godt imod. Komponist Willy Egemose modtog teksten: ”Du skal elske din næste som dig selv” og fandt den for moraliserende. Ansporet af sin kone fik han alligevel komponeret en melodi til, som Iben Krogsdal til gengæld ikke kunne med, men begge har forliget sig salmen, da publikum har taget så godt imod den.
”Du skal elske din næste som dig selv” er skrevet i et hverdagssprog og handler om de store ting i livet, fortæller Iben Krogsdal. Selvom vi har til opgave at elske vores næste som os selv, er opgaven umulig. Vi kommer alle til at fejle. Vi kan ikke, det vi skal, men gør det alligevel, vel vidende at Gud tager over, når ikke vi slår til, og giver os en chance mere. Som menneske får vi hver dag lov til både at være stor og lille, mægtig og afmægtig. Det budskab er vigtigt at huske på, ikke mindst i diakonalt arbejde.