Derfor vil der altid være diakonale opgaver og brug for menighedspleje i Kolding Provstis sogne. Så når der bliver spurgt, om diakoni er for alle, må svaret være et rungende JA. Det var der ikke tvivl om, da provst Grete Wigh-Poulsen holdt oplæg på årets sidste inspirationsmøde.
I sit oplæg gav hun mange eksempler på diakoni, men endte alligevel i et nyt spørgsmål: Hvordan får vi andre til at se diakonien som en vigtig opgave? Det er altid et godt spørgsmål, men her efter et nyligt overstået menighedsrådsvalg trænger det sig ekstra meget på, for det er nu, vi har mulighed for at så frø i de nye menighedsråd.
Det er nemlig ikke altid let at sætte diakoni på dagsordenen. Dels er der en tendens til at fokusere på den tunge ende af diakonien, som kræver ekspertise og får de fleste almindelige mennesker til at give op på forhånd. Dels mangler vi et sprog, der kan italesætte diakoniens særlige værdisæt, uden at det bliver en indforstået snak forbeholdt en lukket kreds.
Der blev lyttet til provstens oplæg, og der blev luftet tanker og ideer. Det er mennesket og ikke nøden, der er diakoniens fokus. Diakonien skal ikke fikse problemerne, men i stedet anerkende ethvert menneskes værd ved at tilbyde samvær og nærvær. Det er den opgave, vi skal have involveret flere i rundt omkring i sognene.
Det kan vi gøre ved at blive bedre til sætte ord på diakonien og fortælle de gode historier. Vi skal gøre diakonien konkret og nærværende, så sognene kan se sig selv i opgaven. Og så skal vi ikke altid løfte opgaverne alene, men samarbejde med relevante organisationer og kommunen.
Måske er der i virkeligheden mere at lære af lagkagen? For hvis vi kan få diakonien arbejdet ind i sognets virke, på samme måde som et lag i lagkagen går igen i alle enkeltstykker, så er vi godt på vej.