Såfremt upcycling og redesign workshoppen for konfirmander den 12. marts modtager nok tilmeldinger og bliver gennemført, vil der på samme tid og sted være STOP TØJSPILD event. Der er allerede afholdt to events, så nu er det sidste chance! STOP TØJSPILD er et fælles projekt for alle konfirmander i Kolding Provsti. Hvis du skal konfirmeres i år, er du også inviteret med. For en kjole eller et jakkesæt betaler man 150 kr., hvilket dækker rensningen. Hvis du er til jakker og bukser, er der nogle få til overs, men hvis du er til kjoler, kan du vælge mellem 80 kjoler i forskellige design og størrelser. Der vil være mulighed for at prøve tøjet på. Kom til event og se, om vi har brugt konfirmationstøj i din stil og størrelse.
Tid: Lørdag den 12. marts kl. 10-15
Sted: Bronzehallen, Bronzevej 3, 6000 Kolding ved Kolding Nord Genbrugsplads
Betaling: Foregår med MobilePay til 580674