Mangler du nogen at gøre noget sammen med? Det er vi nok mange, der gør i denne tid, hvor større arrangementer bliver aflyst. Men det er der råd for. Du kan gratis oprette dig på www.boblberg.dk. Det er et digitalt mødested, hvor du kan efterlyse andre med samme interesser som dig selv. Det kan være nogen at gå tur med, nogen at spise sammen med, nogen at dele læseoplevelser med eller måske bare nogen at tale i telefon med.
På boblberg.dk bobler man! Du opretter opslag i form af bobler, som andre kan svare på. Du kan også nøjes med at reagere på de andres bobler, hvis du har det bedst med det. Bobler med billeder har størst chance for at få respons, men du behøver ikke bruge billeder af dig selv. Andre har heller ikke adgang til dine private oplysninger, men mindre du selv oplyser dem.
Mennesker fra hele landet benytter boblberg.dk, men registrerer du dig som bosat i Kolding Kommune, får du vist resultater fra lokalområdet først. Det kan være nyttigt, hvis du ønsker at mødes fysisk med dem, du deler interesser med.
Boblberg.dk er sat i verden for at skabe meningsfulde fællesskaber og må ikke bruges til køb, salg og dating. Se hvordan du bobler HER.