Fællesannonce for Venner på tværs

Hvis du læser Kolding Ugeavis, har du muligvis set en fællesannonce for Venner på tværs. Det er et samarbejde mellem Kolding Kommune, Kolding Selvhjælp, Røde Kors, Ældre Sagen og Kolding Provstis Menighedspleje. Sammen forsøger vi at bekæmpe ensomheden i vores område ved at tilbyde forskellige former for besøgsvenner.

Og der er bud efter os! Kommunens medarbejdere hjælper os med at finde ældre og ensomme, der har brug for en besøgsven. Derfor kunne vi godt bruge flere frivillige, og det håber vi på, at fællesannoncen kan hjælpe os med. Så hvis du er en af dem, der har kedet dig i coronatiden, og godt kunne tænke dig muligheden for et nyt og anderledes venskab, skal du endelig bare tage kontakt til en af de 5 organisationer i Venner på tværs.

Vælger du at kontakte Kolding Provstis Menighedspleje, vil du efter aftale blive dirigeret videre til koordinatoren for den nærmeste kirkes besøgstjeneste. 8 ud af 24 sogne har besøgstjeneste i Kolding Provsti.

Læs fællesannoncen her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *