Brændkjærkirken Kolding

www.braendkjaerkirken.dk

Middag på tværs afholdes første gang i Brændkjærkirken fredag den 19. november kl. 17.30-21.00 i kirkens sidehus. Hver familie har en ret med, og så deles vi om maden. Kontakt Maria Jensen på tlf. 4258 6400.

Besøgstjenesten er frivillige personer, som besøger syge, gamle eller ensomme mennesker. Samværet kan bestå i samtale, bøn eller oplæsning af en bog eller avis, alt efter modtagers ønske. Kontakt Rita Brohus Wienberg på tlf. 2044 2500.

Hyttebyens kaffeindkøb står Menighedsplejen for, og vi arrangerer også julefrokosten på stedet. Den består af andesteg med alt tilbehør samt øl og vand. Julegaver til alle er en selvfølge. Kontakt Rita Brohus Wienberg på tlf. 2044 2500.

Torsdagscafeen er et selvstændigt arrangement, men deltagerne indsamler penge og gaver af alle slags til Hyttebyen, som også får rester fra Torsdagscafeens arrangementer. Nogle af cafeens deltagere strikker desuden strømper og vanter til Hyttebyen af garn betalt af Menighedsplejen. Kontakt Rita Brohus Wienberg på tlf. 2044 2500.

Strikkende gæster i Torsdagscafeen strikker nu også karklude. Bomuldsgarnet har vi fået doneret, og karkludene sælges til fordel for Menighedsplejen. Formålet er at hjælpe endnu flere mennesker.

Julehjælp uddeler vi hvert år til værdigt trængende i sognet. Hjælpen består af gavekort til Liva, så enhver familie kan købe det, de har brug for til en god og festlig juleaften. Udvælgelsen af modtagere foregår ved gennemgang af de ansøgninger, der er indsendt til kirkekontoret. Alle børn under 18 år, som står på ansøgningen, får en julegave. Kontakt formand for Menighedsplejen Kristian Lynge på tlf. 7553 2310.

Hjælp i nød uddeles et par gange om året. Når der kommer henvendelse fra mennesker i akut pengenød, har Menighedsplejen trådt til med hjælp. Kontakt formand for Menighedsplejen Kristian Lynge på tlf. 7553 2310.