Harte

www.hartekirke.dk

Torsdagsklubben indbyder alle til fællesskab to torsdage om måneden fra september til maj kl. 10-12 i Harte Kirkecenter. Medbring selv kaffe/te og brød samt 20 kr. Beløbet går til betaling af talere. Hvem der taler hvornår, kan du se på programmet på kirkens hjemmeside. Kontakt Niels Larsen på bnlarsen@stofanet.dk eller på 7553 1582/3062 2472.

Harte litteraturkreds mødes i Harte Kirkecenter hver tredje onsdag i måneden kl. 10-12 fra september til maj. Alle deltagere læser samme bog derhjemme og taler om den til mødet: Hvad synes man om den, og hvad fik man ud af at læse den? Snakken foregår i en afslappet atmosfære over en kop kaffe/te gerne med en bolle til. Har man ikke fået læst bogen færdig, kan man være med på en lytter. Alle er velkomne. Kontakt Inge Margrethe Dahl på imadahl@profibermail.dk.

Nørkleklubben mødes kl. 13.30-16.00 den første tirsdag i hver måned. Man møder op med sit håndarbejde i Harte Kirkecenter, Stubdrupvej 45, 6000 Kolding. Der serveres kaffe med kage for 10 kr. pr. deltager pr. gang. Har du lyst til at deltage, kan du bare møde op. Kontakt kirkekontoret i åbningstiden eller Lisbeth Ormstrup på ormstrup@outlook.dk eller på tlf. 2625 3259.

Følg med i, hvad der sker i Harte Kirke og Kirkecenter på www.hartekirke.dk