Sankt Nicolai Kolding

www.sanktnicolaikolding.dk

Kirkecafeen afholdes hver onsdag formiddag kl. 10-11.30 i sognehuset Nicolaiplads 2-4. Der serveres rundstykker, te og kaffe, og frivillige deltagere hjælper med borddækning, servering og oprydning. Hver gang er et oplæg af en af deltagerne i cafeen, en af præsterne ved kirken eller andre, om egne oplevelser, rejsebeskrivelser, historiske emner, litteratur, fællessang eller noget helt andet. Kontakt kirketjener Mogens Løvlund Pedersen på moped@km.dk eller 3068 2817.

Mandeklubben er et fællesskab for mænd i alle aldre. Vi mødes kl. 11.30- 13.30 i sognehuset Nicolaiplads 2-4 den første mandag i hver måned, dog undtaget juli, august og december. Der er hver gang være et emne eller en aktivitet, og vi spiser sammen den medbragte madpakke eller indkøbte ditto. Kontakt kirketjener Mogens Løvlund Pedersen på moped@km.dk eller 3068 2817.

Strikkeklubben mødes hver anden tirsdag formiddag kl. 10-12 omkring strikketøj og en god snak. Der strikkes primært dåbsservietter, men også andet brugbart kan fremstilles. Kontakt Else-Marie Therkildsen Madsen på emt3112@godmail.dk eller 6126 4972.

Åben læsegruppe mødes ca. hver anden tirsdag på Café Paraplyen kl. 10 til guidet fælleslæsning. Sognepræst Henriette Bacher Lind er guide og har til hver gang udvalgt en novelle, som hun læser op i afsnit med det formål at skabe samtale. Det er ikke novellen, men nærværet og samtalen der er vigtigst. Alle gæster i cafeen er velkomne til at deltage. Kontakt sognepræst Henriette Bacher Lind på hebl@km.dk eller 2011 5099 eller Birtemarie Sørensen på bks@kfumsoc.dk eller 7553 8598.

Familienetværket KOM OVENPÅ! består primært af familier, der tidligere har været på ferie med Folkekirkens Feriehjælp. Netværket mødes nogle gange om året til aktiviteter og fællesspisning blandt andet i Jens Holms Hus. Kontakt koordinator Hanne R. McCollin på hrm@km.dk eller 2498 9700.